Scrapbook
 

Hvad er en scrapbook / scrapbog?
Før i tiden blev ordet scrapbog forbundet med, noget teenager piger brugte til at gemme billeder og forskellige småting så som, hår sløjfer, mærker fra ens ynglings bukser eller bluse, den lap papir som skolens sødeste dreng havde skrevet sit telefon nummer på, biograf billetter, koncert billetter og meget andet.
I dag bliver scrapbøger forbundet med, et fotoalbum med minder om ferie, eller en bestemt begivenhed . så som bryllup eller lignende.

Hvem siger, at en scrapbog kun kan bruges til ovennævnte?
Ikke jeg... Jeg har valgt at bruge mine scrapbøger til, at opbevare forskellige dokumenter fra min familie, herunder: Dåbsattester, vielsesattester, dødsannoncer, rejsebeviser (visum), sammen med billeder af de personer disse dokumenter omhandler.
Jeg har på følgende PowerPoint  forsøgt, at vise hvordan en scrapbog kan se ud.

Jeg har valgt at have min dokumenter i en scrapbog fordi, dokumenter har det med at gå til, med tiden og det materiale de fleste scrapbøger og tilbehør ar lavet af er syrefrit, hvilket skulle gøre, at div. dokumenter og billeder ikke bliver ødelagt.
Jeg vil til enhver tid, anbefale, at man ikke bruger plastiklommer til vigtige dokumenter eller billeder, da disse let kan ødelægge indholdet - plastik og varme, er ikke godt for billeder og lignende.

 
På Internettet, kan man finde mange sider om hvordan man laver en scrapbog.
Der er også mange sider der henviser til Internet butikker, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord til scrapbøger.
Der er dog ingen der siger, at det skal koste en formue, at lave en scrapbog. Gamle gaveindpakninger, børnenes tegninger, farvede bånd, knapper, avisudklip, kan bruges, her sætter kun fantasien grænser. - Men husk!! Brug altid lim og andet klister der er syrefrit - dette gælder også for blyanter / kuglepenne / tusser.