Hof- og Statskalender bliver digital

Kongehuset udgiver Hof- og Statskalender digitalt

Hof- og Statskalenderen blev fra 1734 til 2014 (dvs. i 280 år) udgivet som opslagsværk i bogform, hvori der førtes en liste over modtagere af danske ordner og medaljer.  Hof- og Statskalender var en kilde til information om det offentlige Danmark, herunder nulevende personer, der har modtaget en orden eller en kongelig medalje.

Hof- og statskalenderen stoppede med at udkomme som trykt værk i 2014 og siden har det ikke været muligt at finde en komplet liste over nulevende dekorerede personer. Med Kongehusets nye digitale oversigt på www.kongehuset.dk er det muligt at se en liste over dekorerede siden 1947. Oversigten vil blive opdateret dagligt.

Dermed er det nu muligt, at se oplysninger om nulevende danskere, der modtaget en dansk orden eller en kongelig medalje  via Kongehusets hjemmeside, som også indeholder De Kongelige Ridderordeners våbenbøger, informationer om de enkelte ordener og medaljer samt en beskrivelse af ordensvæsnet i Danmark.

Den fuldstændige adresse på oversigten er: http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer.

For at søge efter modtagere af ordner tildelt efter 1. marts 2014, benyt databasen på denne side: http://kongehuset.dk/senest-tildelte-ordener

For at søge efter modtagere af medaljer tildelt efter 1. marts 2014, benyt databasen på denne side: http://kongehuset.dk/senest-tildelte-medaljer

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *