SFS: “At skrive en slægtsbog”

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer torsdag den 11. april 2019 til foredrag med emnet “At skrive en slægtsbog” ved Bent Straagaard, Præstø.

“Slægtsrejsen” ved Bent Straagaard, privatudgivelse 2018

Bent Straagaards familie stammer bl.a. fra Straagaards Smedje i Kliplev og han er selv opvokset på Als. Han har på baggrund af familiens historie udgivet en slægtsbog.

På baggrund af sin slægtsbog vil Bent Straagaard komme med eksempler, ideer og forslag til opbygning af en slægtsbog – herunder titel, afsnit, tekstbokse, typografi, billeder, kort, anetavler samt udgivelse af bogen, omslag, papir, pris m.v.

I forbindelse med forslagene viser Bent Straagaard billeder, eksempler og historier fra sin egen bog, som kommer ind på mange emner, herunder vaccination, konfirmation, udvandring til Amerika, koncentrationslejr, berømte familiemedlemmer med mere.

 

 

Tid og sted: Kl. 19.00 til ca. 21.00. Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Der henvises til det gratis P-Huset (indkørsel over for Alsik) på Nørre Havnegade eller de gratis p-pladser under broen.
Entré: 30 kr. for gæster. Gratis for medlemmer.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *