SFS har indgået partnerskabsaftale med Danske Slægtsforskere

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland var i mange år medlem af Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (= SSF) indtil denne forening i maj 2018 indgik i en ny forening sammen med foreningen “DIS-Danmark”.
Denne sammenslutning fik navnet “Danske Slægtsforskere” (herefter omtalt som: DS), hvor privatpersoner er direkte medlemmer af DS, mens foreninger kan indgå partnerskabsaftaler, hvilket giver mulighed for, at opnå tilskud til visse arrangementer samt indgå i et lokalforeningsråd mm.

På Slægtshistorisk Forening Sønderjyllands generalforsamling i 2018 besluttede de fremmødte, at tilslutte sig ovennævnte fusion af SSF og DIS-Danmark, såfremt den ville blive gennemført.

Partnerskabsaftale mellem SFS og DS

I juli 2018 har Slægtshistorisk Forening Sønderjylland og Danske slægtsforskere indgået en partnerskabsaftale – se denne pdf-fil: Partnerskabsaftale 2018 for at se, hvad aftalen omfatter.

Bestyrelsen i Slægtshistorisk Forening Sønderjylland har i 2018 udpeget 2 bestyrelsesmedlemmer som foreningens repræsentanter i DS´ Lokalforeningsråd, nemlig: Hanne Christensen og Eddie Troelsgaard (se siden “Bestyrelsen” for kontaktoplysninger).

Medlemskab af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland er fortsat ikke afhængigt af et evt. medlemskab af Danske Slægtsforskere.

Medlemmer af SFS er således ikke nødvendigvis medlemmer af DS, men kan efter eget ønske melde sig ind i DS som personligt medlem.
Slægtshistorisk Forening Sønderjylland vil gennem partnerskabsaftalen med DS kunne opnå et aktivitetstilskud til nogle af foreningens arrangementer. Tilskuddet afhænger af, hvor mange af SFS´ medlemmer, der også er personligt medlem af DS.
Bestyrelsen har foreløbig fravalgt at benytte de i partnerskabsaftalen omtalte faciliteter, som DS stiller til rådighed for lokalforeninger med partnerskabsaftale.

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland er fortsat en selvstændig forening, der nu har formaliseret et samarbejde på landsdækkende plan via partnerskabsaftalen med Danske Slægtsforskere.

På bestyrelsens vegne

Hanne Christensen
Sekretær & webmaster.

2 Kommentarer

  1. Kirsten Wogensen

    Har man overblik over hvor mange af medlemmerne i vores forening der er medlem af Danske Slægtsforskere?.

    Svar
    1. Sekretaer (Forfatter)

      Hej Kirsten.

      Vi har ikke et antal pr. dags dato, men i referatet af generalforsamlingen i foråret 2018 fremgår det at:

      Ifølge SSF (pr. 22/2 2018) er 62 ud af pt. 158 medlemmer af Slægtshistorisk Forening også medlem af DIS-Danmark – dvs. 39,2 %.

      Beregningen er lavet ud fra de lister, der brugtes til at udsende det sidste fællesnummer af “Slægtsforskeren” fra SSF og DIS-Danmark.

      Vi skal i bestyrelsen have drøftet, hvordan vi finder ud af, hvor mange medlemmer, der er også medlem af Danske Slægtsforskere (= DS).
      Bestyrelsen har foreløbigt besluttet IKKE at benytte sig af tilbuddet fra DS om at benytte deres regnskabssystem, derfor sker beregningen af antallet af DS-medlemmer ikke automatisk.

      Med venlig hilsen
      Hanne Christensen
      Sekretær og webmaster.

      Svar

Skriv et svar til Sekretaer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *